mandag den 9. april 2012

Påskefrokost





Havde inviteret fem veninder til påskefrokost skærtorsdag. De skulle komme kl. 15 også skulle vi spise og hygge resten af dagen :) Vi startede med sild, karrysalat, tunmousse (opskrift kommer senere), rejer, æg og tomat. Det hører sig jo til, når man skal holde påskefrokost - og det smagte godt, som sædvanlig. Derefter havde den jyske del af venindeflokken bestilt skidne æg. Noget jeg aldrig selv har prøvet at lave, eller smage for den sags skyld. Men de virkede ganske tilfreds med det jeg var kommet frem til - skal nok skrive opskriften herinde senere. Bagefter var der varm leverpostej med bacon og champignon og frikadeller. Desserten var frugtsalat (forskellige frugter skåret i mundrette stykker + flødeskum + hakket chokolade), påskecupcakes fra Serenity Cupcakes og kiks med lidt forskellig ost. De havde selv drikkelse med, men jeg havde sørget for en flaske hjemmebrygget snaps - sponsoreret af kærestens far. Den var overraskende nok et hit!

Det var virkelig en hyggelig dag og aften. Vi holdte gode, lange pauser mellem maden, så der blev lidt plads i maven igen :)













Ingen kommentarer:

Send en kommentar