søndag den 28. oktober 2012

Efterår

Hold nu op det er blevet koldt! Jeg ved godt man ikke må sige det, for det bliver bare koldere og koldere fra nu af. Det er bare ligesom om man vænner sig til det og det altid er værst her i starten.. Brrr!

I går traskede vi rundt i indre by, spiste frokost og smuttede fordi Meyers Bageri, for at tage lidt sødt med hjem. Så bliver det ligesom nemmere at håndtere kulden :)





Jeg valgte en kanelsnurrar og fik varm kakao til. God lørdags hygge!



søndag den 14. oktober 2012

Panna cotta med hvid chokolade


For et par uger siden havde jeg besøg af min søde madklub. Jeg er med i en madklub hvor vi mødes engang i mellem og laver dejlig mad til hinanden :) Vi er tre piger i madklubben, og en af dem var højgravid sidst vi mødtes hos mig. Så jeg var nok klar over at der ville gå et stykke tid inden vi så hinanden igen, derfor synes jeg vi skulle forkæles lidt. Min yndlings dessert (i øjeblikket!) er panna cotta. Desuden er jeg vild med hvid chokolade, så jeg synes jo bare denne dessert er et match made in heaven.

Opskriften er fra Feminas hjemmeside.

Pannacotta med hvid chokolade
4-6 personer (jeg lavede denne omgang til tre personer og der var rigeligt!)

½ l. piskefløde
75 g. god hvid chokolade
60 g. sukker
½ stang vanilje (både korn og bælg)
3 blade husblas

Hak chokoladen fint og kom det i en skål. Kom fløde, sukker og vaniljekorn og bælgen i en gryde. Lad det småkoge ved svag varme i 10 min. - pas på det ikke koger over, det går hurtigt lige pludselig. Tag det fra varmen og fjern vaniljebælgen. Hæld fløden forsigtigt over chokoladen under omrøring. Udblød husblassen i koldt vand, vrid den for væde og pisk den i den varme fløde. Hæld blandingen i glas (eller hvad du nu vil servere desserten i) og stil den på køl i minimum to timer.

Velbekomme og mums!

Jeg serverede min panna cotta med frisk frugt og lidt hvid chokolade.

Yndlings weekend

Jeg har bare haft den bedste weekend! Selvom det har regnet og rusket udenfor, så har den bare indeholdt så mange skønne ting og hyggelige stunder. Jeg lader billederne tale :)

Torsdag - lidt før weekenden godt nok - var kæresten og jeg til lysfest i Tivoli. Dejlig aften!

Da vi var i Tivoli spiste vi på Madklubben. Var helt opslugt af stemningen og hygge, så fik ikke taget særlig mange billeder. Jeg tog et enkelt - af desserten! Græskartærte med citron og marengs. Det smagte VIRKELIG godt!

Lørdag-morgen-hygge! Vi fik mange gæster lørdag aften til housewarming, så det var dejligt at starte dagen stille og roligt :)

Søndag med tømmermænd blev afsluttet med hygge foran fjerneren. Min aftente blev drukket af et af de fine, nye Royal Copenhagen krus, som jeg fik af pigerne i housewarming-gave. Er så glad for det! Desuden var der heldigvis lidt kage tilbage fra dagen før ;)



Kyllingemuffins

En af de opskrifter fra min nye bog 'Er du pære, æble eller banan?' som jeg glædede mig mest til at afprøve, var den på kyllingemuffins. Den kastede jeg mig over i fredags, så jeg kunne spise dem til frokost og også havde dem til frokost i weekenden. De smagte virkelig godt! Havde en masse smag og mættede godt. Desuden er de også rigtig nemme at lave. Jeg spiser dem sammen med nogle grøntsager (hvor meget, afhænger af hvor sulten jeg er), men i bogen er der en linsedip til. Den har jeg endnu ikke prøvet at lave, men så snart den bliver afprøvet, så kommer den på bloggen.



 Kyllingemuffins
- 6 personer/6 muffins

400 g kyllingefars
2 æg
½ hakket løg
1 finthakket bladselleri
(1 dl havregryn - hvis man er æbleform)
1 dl mandelmel - hvis man er pæreform, som jeg.
2 fed knust hvidløg
1 tsk spidskommen
1 tsk timian
2 tsk sennep
1 tsk peber
½ tsk salt

Bland alle ingredienserne sammen og fordel blandingen i 6 muffinsforme. Bag dem omkring 25 minutter ved 175 grader (varmluft).

Er du pære, æble eller banan?




 Jeg købte den ene dag Michelle Nørgaard Kristensens nye bog 'Er du pære, æble eller banan?'. Havde inden da læst meget om hende og hendes holdning til kvinder og vægttab. Hun mener det er vigtigt at man fokuserer på hvordan man er bygget og derefter tager stilling til kosten. Personligt er jeg pæreformet, det betyder at jeg skal spise mindre fedt og at min krop lagrer mindre fedt, når min kost er kulhydratrig. Desuden skal jeg spise meget, meget, meget lidt af sojaprodukter og raffinerede fødevarer.

Bogen er utrolig inspirerende! Der er en masse gode råd og hun forklarer virkelig tingene på et plan, så man er helt med på hvad man skal og ikke skal. Desuden er der en masse lækre opskrifter og idéer til kostplaner. Noget jeg personligt er rigtig glad for, da det tit er når fantasien slipper op, at jeg begynder at hoppe fra kuren og spise usundt.

Nu er det ikke fordi jeg skal tabe 20 kilo eller noget. Jeg vil bare - ligesom man andre - gerne liiige af med de der sidste 5 kilo. Mangler også lige lidt inspiration til at få lidt mere sundhed ind i hverdagen. Michelle Nørgaard Kristensen pointerer også at det er vigtigt at synde lidt engang i mellem - dog med måde! Spis noget lækkert, som du rigtig kan nyde. Hun skriver at når man er på en lavkalorie kost, vil kroppens stofskifte med tiden dale, og du vil skulle spise endnu mindre eller træne endnu mere, før du kan fortsætte med at reducere fedtmassen. Hvis du derimod hver eller hver anden uge spiser flere kalorier end kroppen har brug for, vil du øge dit stofskifte med op til 8% fordi du giver kroppen et chok.

Jeg startede på kuren i tirsdags, hvilket vil sige at jeg har været i gang i 6 dage. I går holdte min kæreste og jeg housewarming, så det blev min første synde-dag. Ellers er det gået rigtig godt med at leve efter bogens retningslinier, jeg har ikke sultet eller på noget tidspunkt cravet sukker helt vildt. Har prøvet en del af opskrifterne i bogen af, men jeg glæder mig allerede til at prøve endnu flere :)

torsdag den 4. oktober 2012

Spicy kyllingedeller og hytteost salat

I dag fik jeg besøg af en meget kær veninde til aftensmad. Derfor skulle jeg finde lidt lækkert til os og det fandt jeg blandt andet på Vanløse blues's nye, fine hjemmeside. Hun laver nogle rigtig lækre salater, i dag var det dog hendes kyllingedeller jeg faldt for :)


Spicy kyllingedeller
- jeg fik omkring 22 deller

700 g hakket kyllingekød
4 fed hvidløg
1 rødløg
100 g oliven
To håndfulde soltørrede tomater
1 rød chili (tilsæt gerne mere, hvis du vil have dem mere spicy. De bliver ikke specielt stærke med en enkelt)
2 æg
2 dl havregryn eller mel
1 stor håndfuld persille
1 stor håndfuld basilikum
Salt og peber

Put det hakkede kyllingekød i en skål sammen med æggene, salt og peber.
Hvidløg, rødløg, oliven, soltørrede tomater, chili, havregryn, persille og basilikum blendes. Jeg brugte en stavblender, fordi min almindelige blender ikke rigtig ville blande tingene ordentligt sammen. Når ingredienserne er godt blendet sammen, så puttes det i skålen med kyllingekød og det hele blandes godt sammen. Farsen skal blive ret fast, da den jo skal formes til boller. Tilsæt evt. lidt mel hvis farsen er for klistret. Form farsen i den størrelse du ønsker og sæt dem på spyd. Bag dem i ovnen ved 180 grader i omkring 20 minutter.

Dellerne smagte møg godt og de kan jo justeres i spicy styrke. De var et stensikkert hit, min veninde spiste maaaange af dem! :)


Beklager det lidt mørke billede - det gik hurtigt :)
2 håndfulde rucolasalat eller babyspinat
1 dåse forkogte kikærter
8 tomater
1 peberfrugt
2 forårsløg eller rødløg

Dressing:

1 spsk friskrevet ingefær
2 spsk balsamico
2 spsk olivenolie
1 spsk limesaft
1 tsk salt
200 g hytteost
20 g mayonnaise
40 g pistacienødder - med eller uden salt er valgfrit.

Skyl rucolaen og læg den i bunden af fadet/skålen. Hæld kikærterne ud af dåsen og skyl dem grundigt. Hak peberfrugt og tomat i tern, og snit løget fint. Bland ovenstående sammen i en skål. Bland dressingen sammen og bland den med peberfrugt, tomat og løg. Hæld det derefter over rucolaen og drys med pistacienødderne.

Torsdags-hygge! Det er nu meget hyggeligt når det regner udenfor :)

søndag den 30. september 2012

Jeg drømmer om #1

Var ude og shoppe den ene dag med en veninde, hvilket i sig selv er farligt. Jeg faldt så over disse skønheder:


GODT der ikke er længe til jul!

Mango chicken curry

Jeg har læst en del om paleo - jeg synes det er ret interessant. Jeg kan godt se idéen med at man ikke skal putte noget i sin krop som ikke er forarbejdet. På den anden side.. Så kan jeg rigtig godt lide rugbrød! Med mit aktivitetsniveau så har jeg også brug for den slags benzin til kroppen. Men når chancen så byder sig, så prøver jeg nogle af paleo opskrifterne af - det her er en af dem.


Opskriften lyder således og er beregnet til én person:

2 kyllingebryst, uden ben og skind.
1 stor mango
1 rød løg, skåret i små stykker
1 spsk. kokosolie - smør eller olivenolie kan også bruges
2 fed hvidløg
1 spsk. frisk koriander, groft hakket
1 tsk. spidskommen
1 spsk. revet frisk ingefær
½ tsk. gurkemeje
Evt. lidt karry.
chili, alt efter hvor stærkt man ønsker det
½ dåse kokosmælk - jeg brugte bare en af de små.
Saft fra 1 lime

Kokosolien puttes i en varm gryde og løg, hvidløg og chili kommes på, når olien er varm. Rør spidskommen, gurkemeje, lime saft og halvdelen af mangoen i. Hæld kokosmælken i og lad det simre i 10 minutter.
Tag gryden af varmen og hæld indholdet i en blender (jeg brugte en stavblender direkte i gryden - det var meget fint også). Blandingen skal være helt blendet sammen og uden klumper. Sæt gryden tilbage på varmen og tilsæt kyllingestykkerne. Når kyllingen er gennemstegt tilsættes resten af mango stykkerne. Smag retten til med salt, peber og eventuelt lidt karry. Retten serveres med det samme og med hakket koriander ovenpå.

Jeg spiste den med lidt stegt hvidkål, men den kan også sagtens spises med ris eller hvad man nu har lyst til :)

Synes det var en super lækker paleo-ret. Jeg kunne sagtens finde på at lave den igen! 
 

Limekage med hvid chokolade og hasselnødder

For et par uger siden kom mine forældre på besøg. Så der skulle selvfølgelig kage på bordet! Jeg surfede lidt rundt i blog-land og  faldt over en lækker opskrift på Annes fine hjemmeside.








Opskriften er således:


250 g smør - blødt
210 g sukker
4 æg
250 g mel
150 g hvid chokolade
100 g hakket hasselnødder
Revet skal af 2 øko limes

Sirup:
90 g sukker
Saften af 2 limes (gerne øko!)

Pisk smør og sukker sammen i en skål. Konsistensen skal være cremet og luftig. Tilsæt derefter æggene et ad gangen og rør mel i. Vend til sidst hvid chokolade, nødder og limeskal i. Bag i en rund form (ca.22 i diameter) foret med bagepapir i ca. 45 min ved 175 grader varmluft.

Til siruppen koges limesaft og sukker sammen i et par minutter. Pas på den ikke brænder på! Hæld den lune sirup over den lune kage.



Et par uger efter fik jeg så nogle søde håndbold-piger på besøg. Kagen var sådan en succes hos mine forældre, at jeg besluttede mig for at lave den endnu en gang. Denne gang bare som muffins - de var mindst lige så gode! 


fredag den 6. juli 2012

Hyldeblomstsaft

Er på besøg hos mine forældre på Lolland.. Og de har en have fyldt med lækre ting! Foreksempel en masse hyldeblomster. Så jeg har kastet mig over at lave hyldeblomstsaft. Lige nu står det i køleskabet og trækker. Glæder mig til jeg kan smage det på søndag :) Note: Den smagte super! Rigtig lækker og sommer-agtig! :)






30 hyldeblomster
600 g rørsukker
2 spsk citronsyre
1,2 l vand
1 citron

Jeg læste et sted på nettet, at det er bedst ikke at skylle hyldeblomsterne først, da man så faktisk skyller meget af smagen væk. Så jeg har ikke gjort det, men har pillet det værste kravl fra og sådan. Læg hyldeblomsterne i en gryde og skær citronen i skiver, som du også ligger i gryden. Bland rørsukker og citronsyre sammen i en anden gryde - tilsæt vand. Kog det nu op. Når vandet koger hælder du det over hyldeblomsterne og citronen. Lad det trække minimum to dage i køleskabet.




Saften blev indtaget i disse omgivelser - ikke tosset, vel? :)

onsdag den 4. juli 2012

Lakridskys


Et par dage inden min fødselsdag faldt jeg over denne opskrift hos Gane & Gaffel. Da min familie er store lakrids-elskere, vidste jeg at de ville blive en succes og jeg måtte lave dem! :)





4 æggehvider
200 gram flormelis
1 tsk eddike
Et godt drys lakridspulver (jeg købte mit hos Specialkøbmanden - næste gang prøver jeg med Brian Bülows lakridspulver!)
Frysetørret hindbær

Pisk æggehviderne helt stive - skålen skal kunne vendes på hovedet, uden at indholdet falder ud. Derefter piskes flormelis og eddike i. Massen skal stadig være helt stiv. Smag dig lidt frem med lakridspulveret - det er jo smag og behag, hvor meget de skal smage af lakrids. Put massen i en sprøjtepose med tyl på - de bliver fine hvis man bruger en stjerneformet tyl. Sprøjt dem ud på bagepapir, hæld frysetørret hindbær over og bag dem i ovn ved 110 grader i 1-1½ time.

Fødselsdag - hurra, hurra!


Den 21. juni blev jeg 27 år - pust! Som sædvanlig blev det fejret på allerbedste vis: med masser af kage! Opskrifter følger senere - her er først lidt billeder :)


Dagen før selve fødselsdagen: Sommerkage til arbejdet, med masser af lækker, frisk frugt på :)




På selve dagen besøgte jeg Serenity Cupcakes med en veninde. Jeg blev fejret med en lækker banan cupcake (den med lilla frosting) og hun tog selv en med Oreo. Begge virkelig lækre!




Familiefødselsdag: Lakridskys med frysetørret hindbær in the making.




Lakridskys med frysetørret hindbær - det færdige resultat.




Multicolor muffins til familiefødselsdagen.




Multicolor muffins - det færdige resultat. I virkeligheden 'bare' vanille muffins med farve.




Fødselsdagskage til familien - inspirationen er hentet hos Anne au Chocolat.




Fødselsdags-lagkage, nu fra en anden vinkel :)




Citrontærte med marengs a la Brdr. Price




Lagkage med masser af lækre bær og jordbærfyld.




Jordbær-lagkage.


LêLê Street Kitchen


Hver gang jeg skal med bussen ind til Rådhuspladsen, så kører vi forbi LêLê Street Kitchen, som nemlig er rigtig lækkert placeret.. Lige ved Rådhuspladsen ;) Det ser indbydende ud, når man går forbi og jeg har kun læst rosende ord om stedet. Så da vi forleden dag skulle finde et sted at spise, var jeg ikke længe om at foreslå det.





Vi fik en hovedret hver og delte en gang tilbehør. Desuden fik jeg en 'Street juice' og C fik en limonade. Jeg fik 'Cari ga tay mai' som er karry kalkun. Det er dét tættest på, på billedet. C fik en kold risnudelsalat med oksekød. Vi delte en omgang wontons, mener der var 6 styk - så det passede fint til to. Jeg var meget tilfreds med min ret, måtte fiske laurbærblade og citrongræs op, mens jeg spiste mig gennem retten. Det gjorde mig dog ingenting, disse elementer er jo kun med til at gøre smagen så meget bedre! Wontons'ene var sprøde og der var virkelig meget fyld i, som smagte af rigtig meget. C mente hans risnudelsalat var ok, men han synes den var lidt kedelig - næste gang må han være lidt mere modig og prøve noget af det stærke ;)


Min 'Street juice' - den smagte super skønt og friskt, masser af lækre frugter!

Jeg kan kun anbefale stedet. Det er ikke super dyrt, casual atmosfære og lækker mad! Jeg kan sagtens finde på at komme igen :)

Online shopping

Hurra for online shopping! Man kan bare sidde derhjemme med computeren og kigge alle de lækre ting igennem. Vælg - bestil - betal - modtag :)

Jeg har købt en lækker trøje fra River Island og en sød halskæde fra Silk Purse, Sow's Ear. Måske halskæden ikke var heeeelt på tilbud, men den er fin! ;) Har modtaget det hele i dag og jeg GLÆDER mig til at bruge det :)






tirsdag den 19. juni 2012

Silk Purse, Sow's Ear

Fandt denne skønne, skønne side med vintage smykker: Silk Purse, Sow's Ear. Måtte lige dele den med jer :) Der er virkelig nogle flotte ting derinde. Tjek den ud!

Har lige bestilt denne halskæde og GLÆDER mig til at modtage den.


Persillepesto


I søndags, da vejret var allermest trist, fik jeg lyst til at lave pesto! Så jeg bladrede gennem blog-land og fandt denne skønne persillepesto hos Gane & Gaffel.

Den smagte fantastisk! Jeg lavede den, så vi kunne få den til aftensmad, sammen med gnocchi, grillede asparges med parmesan og laks. Dejlig sommermad på trods af det triste vejr!

Pestoen består af:

- Omkring 100 gram revet parmesan
- 3 store håndfulde persille
- 2 fed hvidløg - grofthakket
- 2 - 3 dl olivenolie (jeg kunne godt nøjes med 2)
- 2-3 store håndfulde ristede solsikkekerner
- Revet skal fra en økologisk citron + saft


Rist solsikkekernerne på en tør pande. De skal være gyldne, sprøde og bare dufte rigtig godt. Lad dem derefter køle lidt af, inden du blender alle ingredienserne sammen. Smag pestoen til med lidt salt og friskkværnet peber. Hvis du vil have den skal være tyndere, kan du give den lidt mere olivenolie.


Resultatet!





Resultatet  - nu også fra siden :)




Ristede solsikkekerner som står til afkøling i vindueskarmen.





Den skønne olivenolie, som jeg har taget med hjem fra Grækenland. Perfekt anledning til at bruge den!


søndag den 17. juni 2012

Restaurant Nam Nam.

For et stykke tid siden blev jeg gavmild. Jeg inviterede derfor C med ud og spise på Claus Meyers' nye restaurant Nam Nam. Jeg har læst meget om stedet og havde glædet mig til at prøve det.

Desværre smuttede det nogle steder, så det ikke helt levede op til mine forventninger. Vi fik et fint bord, og selvom der var mange mennesker, kunne vi sagtens snakke sammen. Tjenerne var virkelig forvirret - vi snakkede med tre i løbet af det første kvarter, som alle sammen sagde en masse forskellige ting til os. Vi besluttede os for to forretter, som vi ville dele, og to hovedretter. Forretterne gik ganske fint, men da hovedretterne så kom, opstod der nogle problemer. Vi fik hver vores hovedret, sammen med noget forskellige dyppelse. Jeg skulle have nogle søde kartoffel fritter til og C skulle have nogle ris. De kom bare ikke! Så vi spiste kød og dyppelse. Vi henvendte os til tjeneren og han sagde: 'Bare spis! Det kommer!'.. Der gik 20 minutter, så spurgte vi en anden tjener - på det tidspunkt var vores mad temmelig koldt - hun spurgte køkkenet. Yderligere 30 minutter gik, inden vi fik vores kartofler og ris. På det tidspunkt var C godt sur og maden var kold. De første to tjenere var komplet ligeglade, den sidste var heldigvis temmelig forstående, og vi fik desserten på huset. Alt i alt bare rigtig trist at sidde dér, mens tjenerne gik forbi og kiggede på os, velvidende om at vi manglede noget mad, uden at de overhovedet gav os et smil eller en melding.

I skal dog ikke snydes for lidt billeder og beskrivelse af maden :)

Maden er inspireret fra Singapore. Det er almindeligt at man deler retterne, så vi bestilte lidt af hvert og tog på kryds og tværs af bordet.

Jeg havde tjekket menukortet ud, inden vi kom derind. Jeg havde især lagt mærke til Roti Prata, som er en svungen hvededej - helt tynd, næsten gennemsigtig. De kan bestilles med fyld, men vi tog dem bare helt natural og med lidt karry dyppelse til - i den version hedder de Kosong. Sammen med Roti Prata'en bestilte vi Nonya Poh Pia - Singapores version af en forårsrulle. Den er fyldt med krabbekøb, friskpillede koldtvandsrejer lagt i lag med sprøde sauterede mang kuang roer, blancherede bønnespirer, stegte skalotteløg, hvidløg, friske krydderurter, ristede jordnødder, salat, strimler af omelet, rå chili og ketchep manis.

Kosong og Nonya Poh Pia.


Nonya Poh Pia - Singapores svar på en forårsrulle.

Hovedretten, for mit vedkommende, bestod af Guinea fowl ”five spice tau cho” - marineret perlehøne med aubergine sambal og søde kartoffelfritter.

Min hovedret - marineret perlehøne. 

C bestilte Rack of lamb'double onion' - Løg 'infused' lammeryg, raita, mangochutney og ris.

C's hovedret - lam. 


Vores tilbehør: Aubergine sambal, raita og mangochutney fik vi i tre små skåle. Hvilket var rigtig fint, så kunne vi smage lidt hos hinanden.

Mangochutney, raita og aubergine sambal.
Til dessert - som jo var gratis - bestilte vi Es kalapa nanas og NamNam sorbets. Es kalapa nanas er kokosflødeis med ananassorbet, braiseret ananas, strimlet kokos, kokos vafler og kokos palmesukkersirup. Ja, jeg er vel glad for kokos ;) NamNam sorbets bestod af tre forskellige slags sorbet: Passionsfrugt, jackfruit og ananas.

Es kalapa nanas.
NamNam sorbets.

Det var en skøn madoplevelse, som blev overskygget af nogle tjenere, der ikke rigtig fik sat skub i tingene. Desværre ødelagde det lidt indtrykket og hovedretten. Som C sagde: 'Så gider man jo ikke komme igen!'. Jeg synes det var dejlig mad og hele den der 'dele-mentalitet' synes jeg virkelig er skøn. Så er du til lidt spicy mad med en hel masse smag, så synes jeg du skal besøge Nam Nam :)

onsdag den 23. maj 2012

Cheesecake med jordbærtopping

For et par uger siden var to af mine veninder og jeg i biografen. Vi så 'The Lady' og synes det var en fantastisk film! Siden da har vi snakket en del Burma/Myanmar og besluttede os for at se lidt mere om emnet. Derfor havde vi lånt dokumentaren 'Burma VJ' som vi så skulle se i går. I den forbindelse fik jeg så ansvaret for desserten.. Men den lå lige til højrebenet: Cheesecake! Min ene veninde ville have noget med jordbær og den anden har ikke snakket om andet i cheesecake i mange uger.
Valget faldt på cheesecaken fra Newyorkerbyheart, som jeg har lavet før og som ALTID er en succes!







Bunden:
- 200 g digestive kiks, let knuste
- 75 g hvid chokolade, hakket
- 75 g mandler med skal
Oste-delen
- 100 g smør, smeltet og afkølet lidt
- 400 g Philadelphia - ikke light!
- 4½ dl creme fraiche 38%
- 145 g rørsukker
- 2 æg
- 1 stang vanilie af god kvalitet

Jordbærtopping:
- 250 g jordbær
- 1/4 dl vand
- 75-100 g sukker
- ½ stang vanilie
- lidt citronsaft
- 1 spsk. maizena
- 1 spsk. varmt vand
Knus kiksene let og put dem i en foodprocessor sammen med mandlerne - kør dem fine og hæld det i en skål. Tilsæt hakket chokolade og det smeltede smør, rør det sammen, så smørret er ligeligt fordelt i kikse-massen. Hæld blandingen i en let smurt springform og pres det godt sammen. Kom Philadelphia, 2 æg, 85 g sukker og korn af ½ stang vanilie ned i en blender/foodprocessor/røremaskine og kør til det er en glat masse. Hæld det over kiksebunden og sæt i en forvarmet ovn - ikke varmluft - ved 190 grader i ca. 20 minutter, massen skal være stivnet. Tag den ud af ovnen og lad den køle lidt af - lad ovnen være tændt.
Bland creme fraiche med 60 g sukker og korn af ½ stang vanilie. Hæld det ud over kagen og stil den tilbage i ovnen i endnu 10 minutter. Lad kagen køle lidt af, inden den sættes i køleskab i ca. 6-8 timer eller natten over.
Jordbærsauce:
Kom jordbærrene i en gryde sammen med vand, vaniliekorn og den tomme ½ vaniliestang. Varm det langsomt op til det kommer i kog, tilsæt sukker (brug 75 g eller 100 g, alt efter hvor sødt det ønskes - jeg brugte 80 gram), og lidt citronsaft. Lad det koge i ca. 5 minutter og smag til. Pisk maizena ud i det varme vand og kom det i jordbærrene under omrøring, lad det koge igennem ½-1 minut. Fisk den halve stang vanilie op og lad det så køle af. Når det er koldt, lægges det på den kolde cheesecake og så er den klar til servering.


'Hovedretten' - yndlingspizza'en fra Il Molino på Amagerbrogade.

Onsdag eftermiddag - pause fra eksamenslæsningen! Tilbragte eftermiddagen/tidlig aften
på stranden. Aftensmaden var yndlings-sandwichen og en cola light. Man må gerne, når man
læser til eksamen ;)