mandag den 27. maj 2013

Cookies med havregryn og to slags chokolade

I weekenden var jeg i Sverige og besøge min fætter, hans søde kæreste og deres lille søn. Jeg havde lovet at bage lidt, både til turen og til når vi kom derop. Valget faldt hurtigt på en omgang cookies, som jeg faktisk har lavet før - opskriften er her.



De er bare helt vildt gode! Men er også en sucker for chokolade cookies, så med to slags i, kan det jo kun blive en succes, ikke? ;)

Desuden lavede jeg nogle muffins med lime, hasselnødder og hvid chokolade, som jeg også har haft succes med før. Dem kan I finde lige her.

søndag den 26. maj 2013

LCHF morgenmad

Da jeg startede med at spise efter LCHF, synes jeg det sværeste var inspiration til morgenmad. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at æg virker helt vildt godt for mig. Det gør at jeg er mæt hele formiddagen, også kan det jo virkelig bruges på mange måder.
De fleste morgener bliver det til røræg, da det er enormt nemt at lave. Jeg steger nogle kyllingepølser i skiver, kyllingestrimler eller andet kød på panden og smider så nogle æg på. For at få noget fedt, så putter jeg gerne lidt ost ovenpå eller ved siden af. Jeg sørger også for at spise nogle grøntsager til - det skal man jo huske! :)

Røræg med kyllingestrimler, tomat, oliven og mozzarella.

Røræg med kyllingepølser og ost. Dertil tomat og hjemmelavet ketchup.
 Når jeg engang imellem får lyst til lidt andet end æg, så har jeg fundet frem til chiagrød. Det er super smart, man laver det om aftenen også er det klar efter en nat i køleskabet. En lille ekstra bonus er at chiafrø er super sunde! Jeg faldt over chiagrød første gang hos Madbanditten.


Chiagrød - én god portion, eller to meget små.
2½ spsk chiafrø
1½ dl kokosmælk*
½ tsk vaniliepulver
Sødning - jeg bruger omtrent en tsk sukrin, men det kommer lidt an på hvor sød din tand er.

Bland det hele i en skål og sæt det i køleskabet natten over. Næste morgen rører du lige lidt i det, eventuelt giver det lidt vand, også er der serveret! Jeg blander nogle gange lidt sukkerfrit syltetøj i om morgenen, for at variere lidt.
Du kan også putte kakaopulver i om aftenen, så har du en lækker chokolade-morgenmad :)

Du kan putte en masse forskellige ting på. Bær, kokos, nødder, kakaonibs, frysetørret hindbær eller hvad du nu lige er til.

*Jeg plejer at putte kokosmælken i blenderen, så den bliver god creamy, inden jeg blander den med de andre ting. Så får man klart det bedste resultat.