tirsdag den 19. juni 2012

Persillepesto


I søndags, da vejret var allermest trist, fik jeg lyst til at lave pesto! Så jeg bladrede gennem blog-land og fandt denne skønne persillepesto hos Gane & Gaffel.

Den smagte fantastisk! Jeg lavede den, så vi kunne få den til aftensmad, sammen med gnocchi, grillede asparges med parmesan og laks. Dejlig sommermad på trods af det triste vejr!

Pestoen består af:

- Omkring 100 gram revet parmesan
- 3 store håndfulde persille
- 2 fed hvidløg - grofthakket
- 2 - 3 dl olivenolie (jeg kunne godt nøjes med 2)
- 2-3 store håndfulde ristede solsikkekerner
- Revet skal fra en økologisk citron + saft


Rist solsikkekernerne på en tør pande. De skal være gyldne, sprøde og bare dufte rigtig godt. Lad dem derefter køle lidt af, inden du blender alle ingredienserne sammen. Smag pestoen til med lidt salt og friskkværnet peber. Hvis du vil have den skal være tyndere, kan du give den lidt mere olivenolie.


Resultatet!





Resultatet  - nu også fra siden :)




Ristede solsikkekerner som står til afkøling i vindueskarmen.





Den skønne olivenolie, som jeg har taget med hjem fra Grækenland. Perfekt anledning til at bruge den!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar