tirsdag den 19. april 2011

Cupcakes - opskrifter!

Her kommer så endelig opskrifterne på alle de dejlige cupcakes jeg bagte, den dag jeg havde de søde veninderne over og indvie lejligheden. Jeg bagte både store, 'almindelige' cupcakes og nogle mini cupcakes :) Desuden lavede jeg tre forskellige frostings og brugte noget færdiglavet frosting som jeg har købt hos Specialkøbmanden - det farvede jeg i nogle forskellige farver. Jeg har ikke helt styr på hvilket frosting jeg puttede på hvilke cupcakes, jeg blandede bare lidt :)

Cupcakes med chokolade:
- 12 store

100 g mel
20 g usødet kakao - jeg kunne af en eller anden grund ikke finde det, så brugte almindelig kakao, og de smagte stadig godt ;)
140 g sukker
1½ tsk bagepulver
lidt salt
40 g blødt smør
1,2 dl letmælk
1 æg
1 tsk vaniliesukker
100 g mørk, hakket chokolade - egentlig stod der kun 50 gram i opskriften, men jeg kan nu temmelig godt lide chokolade :)

Forvarm ovnen til 170 grader. Pisk smør, mel, sukker, kakao, bagepulver og salt med en elpisker, til alle ingredienserne er blandet sammen. Pisk mælk, æg og vaniliesukker sammen i en anden skål og bland de to skåles indhold sammen. Pisk til en glat konsistens opnåes. Vend den hakkede chokolade forsigtigt i dejen. Put papirsforme i en muffinform og fyld formene 2/3 op og bag dem 20 - 25 minutter. Lad dem derefter afkøle helt inden der puttes frosting på.

Cupcakes med hvid chokolade og blåbær:
- 12 store

75 g smør
225 g sukker
2 æg
2 dl creme fraiche
270 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
125 g blåbær
100 g hvid chokolade

Rør smør og sukker sammen til det er blødt. Pisk æggene i et ad gangen og tilsæt creme fraiche. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen og rør sammen. Vend forsigtigt chokolade og blåbær i. Fordel dejen i muffinsformen og bag dem ca. 30 minutter ved 180 grader - mærk efter med en pind eller en gaffel om de er færdige.

Citroncupcakes
24 små cupcakes

90 g blødt smør
90 g flødeost - stuetemperatur
2 tsk revet citronskal
150 g sukker
2 æg
100 g hvedemel
3/4 tsk bagepulver

Kom smør, flødeost, citronskal, sukker og æg i en stor skål. Rør blandingen sammen til den er blød og cremet. Sigt hvedemel og bagepulver og kom det i blandingen - lidt ad gangen. Rør det let sammen. Brug en teske til at fordele blandingen ligeligt i papirformene. Bag dem ved 180 grader i ca. 25 minutter eller til de er gyldne - stil dem til afkøling på en bagerist.

Vaniliecupcakes
12 stk.

113 g. usaltet smør
130 g. sukker
3 store æg
1 tsk vanilieessens
195 g. mel
1½ tsk bagepulver
1/4 tsk. salt
60 ml. mælk

Smør og sukker piskes let og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen - pisk godt efter hvert æg. Tilsæt vanilie. Mel, bagepulver og salt blandes i en anden skål. Med lav hastighed på elpiskeren tilsættes melblandingen og mælkblandingen skiftevis i 3 step: Mel - mælk - mel. Formene fyldes lidt mere end halvt op. Bages ved 180 grader i 18 - 20 minutter.

Jeg lavede desuden også en omgang banan og chokolade muffins, opskriften har jeg delt med jer en gang. Den findes her.

Cream cheese frosting

1 pakke flødeost - jeg bruger Philadelphia
100 g. usaltet smør
2 glas flormelis - men jeg bruger noget mere, for jeg ville gerne have min frosting blev meget fast, så de ikke flød ud på kagerne :)
1 tsk. vanilieessens

Bland ost og smør i en skål og bland det med håndmikseren. Når det er blødt, kom da resten af ingredienserne i og sæt det i køleskabet i minimum 30 minutter.

Citronfrosting

250 g. flormelis
80 g. smør
2 spsk. mælk
Citronskal fra ca. ½ økologisk citron
Saft fra ½ citron

Pisk det hele sammen. Jeg satte det på køl, hvilket (åbenbart) var temmelig dumt- det blev nemlig så stift at jeg ikke noget som helst med det. Jeg lod det tø op lidt og smurte det så på kagerne.

Ultimate chocolate frosting

9 dl flormelis

2,5 dl kakao
180 g blødt smør
1,25 dl mælk
3 tsk vanillesukker

Det hele kommes i en skål og piskes til en luftig creme.

- Jeg havde læst om denne frosting mange steder på nettet og måtte simpelthen prøve den. Hvilket jeg er super glad for jeg gjorde - hold nu op, den smagte godt! :)

Kagerne inden de blev pyntet :)

7 kommentarer:

  1. Hvilken opskrift kan du anbefale som den bedste, hvis jeg ikke lige har tid til at bage dem allesammen? :)

    SvarSlet
  2. lyder super lækkert. Skal helt klar prøves. Tak for tippet :)

    Hilsen

    Erik
    Københavnske restauranter
    http://københavnrestauranter.dk/

    SvarSlet
  3. Det der er da ikke cupcakes i cupcakes er der ikke meget dej og der er meget cream og paa dem du har lavet er der slet ikke cream paa?

    SvarSlet
  4. Smølfine: Undskyld det sene svar! Jeg ville anbefale dem med hvid chokolade og blåbær - de er skønne! Har også en opskrift på nogle med Oreos, længere nede på min blog. De er også altid et hit! :)

    Erik: Mange tusind tak :) - og det var da så lidt.

    Anonym: Nej, lige på det her billede er der ikke noget 'cream' på - men som du kan se, er der nogle opskrifter på noget frosting. Som du kan se på mit næste indlæg, efter dette, så er frostingen blevet brugt flittigt :)Så den skulle vist være god nok ;)

    SvarSlet
  5. Det er den sidste glasuropskrift, du vil anbefale meget? Jeg har lige indkøbt tyller (og venter på postbudet!) så jeg skal jo have en opskrift klar :)

    SvarSlet
  6. Ja - den vil jeg med glæde anbefale :) Synes de allesammen er gode, men er du til chokolade, så tag den! Og held og lykke med projektet :)

    SvarSlet
  7. De er super lækre. men hvorfor hæver chokolade muffins ikke så flot som de andre

    SvarSlet