fredag den 1. april 2011

Oreo Cupcakes

Jeg var så heldig at 16 skønne piger kiggede forbi den ene dag, og i den anledning serverede jeg cupcakes og champagne. Synes der findes så mange fantastiske opskrifter på cupcakes, men jeg er dog faldet over flere forskellige opskrifter på Oreo-cupcakes, så dem var jeg fast besluttet på at lave. Jeg var rundt og kigge på virkelig mange opskrifter, men i følge pigernes 'Mmmmm..'-lyde, så tror jeg at jeg fik lavet et meget godt mix :) Der kommer et indlæg senere med flere billeder, men her er opskriften på en af de cupcakes jeg lavede. Jeg lavede dem som mini cupcakes, havde købt en form til mini muffins gennem Specialkøbmanden: Mini muffins form  - også var det bare at gå i gang! :)

Oreo Cupcakes
Jeg fik 24 små og 10 'almindelige' ud af denne portion
150 g smør
200 g brun farin
200 g sukker
3 æg
2 tsk. vaniljesukker
300 g mel
2 tsk. bagepulver
3 dl. Mælk
10 oreos - hakket groft

Frosting
2,5 pasteuriserede æggehvider
100 g sukker
220 g meget blødt usaltet smør (ikke margarine)
6 pulveriserede oreos


Samt en pakke 'Mini Oreos' til pynt


Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk smør, brun farin og sukker sammen med en elpisker. Pisk æggene i, stadig med elpiskeren, og et ad gangen. Bland bagepulver, vaniliesukker og mel sammen i en anden skål.
Bland lidt af mælken i smørblandingen og tilføj derefter lidt af melblandingen – forsæt sådan til alle ingredienserne er sammenblandet. Vend de hakkede Oreos i dejen - jeg brugte en spatel, for ikke at ødelægge dem for meget.
Hæld dejen i papirformene – de skal være omkring 2/3 del fyldt. Jeg bagte de små cupcakes i omkring 15 minutter og de store i 20 minutter.
Når kagerne er bagt, skal de afkøles fuldstændig inden frostingen smøres på


Frosting
Til frostingen piskes æggehvider og sukker med et piskeris over et vandbad til alt sukker er opløst – det tog mig omkring et par minutter. Tag skålen af varmen og pisk blandingen videre med en elspisker - eller hæld den over i en anden skål. Blandingen skal være helt stiv og kold. Pisk det bløde smør i lidt ad gangen.
Hvis blandingen begynder at skille eller klumpe – pisk blot videre, indtil den er glat igen
Vend de pulveriserede oreos i frostingen og dekorer kagerne. Jeg brugte min minihakker til at pulverisere kagerne helt - men tror også bare du kan putte dem i en pose og give dem en ordentlig omgang tæsk med en kagerulle eller lignende :)
Pynt kagerne når de er helt kolde. Jeg puttede en mini Oreo ovenpå, lige inden jeg serverede dem :)



Tak til Maria for lån af fine billeder :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar