torsdag den 3. februar 2011

Blåbærmuffins med smuldredej

Opskriften er fra Leila Lindholms fantastiske bog 'A piece of cake':
- den giver omkring 12 muffins.


100 g smør
2 dl mælk
skal af 1 usprøjtet citron
2 æg
1½ dl sukker
1 tsk vaniliesukker
4 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 nip salt
225 g friske blåbær

Smuldredej:
75 g koldt smør
2 dl havregryn
1 dl hvedemel
1 dl sukker


Varm ovnen op til 175 grader - varmluft.
Smelt smørret og tilsæt mælk og revet citronskal. Pisk æg, sukker og vaniliesukker lyst og luftigt - gerne med en elpisker. Rør smør-mælken i.
Bland hvedemel, bagepulver og salt og vend det i dejen.
Sæt papirforme i en muffinform - kan også bages i papirforme Fyld formene med dej og blåbær skiftevis - til de er cirka 2/3 fyldt. Drys til smuldredej på toppen af hver muffin og bag på ovnens midterrille i cirka 20 minutter.


Smuldredej:
Skær smørret i tern og smuldr det i en skål sammen med havregryn, hvedemel og sukker.


Skønne muffins - smuldredejen ovenpå er et hit! Næste gang tror jeg dog at jeg prøver at putte lidt chokolade i ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar