fredag den 11. marts 2011

Banan og chokolade muffins

Jeg fandt denne opskrift på Dr. Oetker's hjemmeside. De smagte super godt, men det gør de fleste banan og chokolade muffins jo ;) Synes det var virkelig lækkert at putte kokosmel i - det gav lige lidt ekstra!

Her er til 12 store muffins.


125 g smør
200 g sukker
1 spsk Vanillesukker
3 æg
50 g kokosmel
100 g hvedemel
1 tsk Bagepulver
50 g hakket chokolade
1 lille banan i små tern


Rør smør, sukker og vanille blødt. Pisk æggene i ét ad gangen. Bland kokosmel, hvedemel og bagepulver, og rør det i dejen. Tilsæt chokolade samt banan, og rør dejen hurtigt sammen.
Fordel dejen i smurte muffinforme, og bag dem midt i ovnen ved 200˚ C i 15-20 min. afhængig af størrelse. Mærk efter med en gaffel eller strikkepind, om kagerne er bagt. Hvis der er dej på gaflen, er de ikke færdige endnu.






De lækre muffins inden de røg i ovnen.

 
 Første gang jeg lavede disse muffins, blev de 'bare' pyntet med almindelig glasur.. Mmmm.. :)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar