Jeg var så heldig at få en plads på et cupcakes-kursus hos Specialkøbmanden. Det kostede 300 kroner og varede 2½ time. Jeg tog et kursus i deres afdeling på Østerbro, som består af en virkelig fin butik med alt hvad et cupcake-hjerte kan ønske sig og en fin lille 'køkken-afdeling', hvor selve kurset foregik. Cupcakes'ene havde de bagt på forhånd. Vi fik 6 hver cupcakes hver.
Vi var omkring 14 mennesker og fik hver vores lille plads. Det startede med at en 'underviser' viste os hvordan man bruger de forskellige værktøjer og materialer: Fondant, udstikkere, icing, o.s.v. Derefter var der bare fri leg i ca. 2 timer! :)
Kan kun anbefale dette kursus! De var virkelig søde derhenne og hjælpsomme - der var slet ingen dumme spørgsmål. Nogen som deltog havde tydeligvis erfaring, men os som ikke havde prøvet det før, kom derfra en del klogere. Jeg købte noget icing, tre farver, spiseligt glimmer, nogle udstikkere og lidt fondant med hjem.
Det sviner lidt at lave fine cupcakes :) Jeg havde glimmer over det hele da jeg kom hjem!
Vi fik dem med hjem i en fin æske. Desværre gik mine lidt i stykker på vej hjem i cykelkurven. De smagte dog rigtig godt alligevel :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar